Textil Basen og Camus A/S er to markante aktører på det skandinaviske marked for profilbeklædning, arbejdstøj og gaveartikler. Vores varemærker og special produktioner markedsføres og sælges gennem en række forhandlere i Danmark og resten af EU. Begge virksomheder er inde i en god vækst, og især på det nordiske marked står vi stærkt. Kvalitet og fleksibilitet er centrale begreber for os. Vi betragter os selv som en international virksomhed og har en målsætning om at blive endnu stærkere på både nuværende og nye markeder. Størstedelen af vores tøj bliver produceret i Asien, og det giver os et særligt ansvar for at sikre ordentlige arbejdsforhold for dem, der producerer varer til os. Vi kræver og kontrollerer, at arbejdet foregår uden fare for de ansattes helbred og inden for lovens rammer. Vi kan og vil ikke acceptere børnearbejde og overtrædelse af arbejdstidsreglerne. De ansatte på fabrikkerne skal behandles med respekt og værdighed - ligesom vi behandler vores egne medarbejdere. Vi betragter virksomhedernes menneskelige ressourcer som vores største styrke. Den norske koncern Handelskompaniet AS ejer 70 procent af Camus A/S og Textil Basen Aps, der har henholdsvis Jesper Cordsen og Ulla Dandanell Cordsen som direktører og partnere. De to selskaber har base i Holbæk med både showroom og 3.000 kvm lagerplads. Virksomhederne står selv for alt design, indkøb, salg, produktion og distribution. I 2006 havde Handelskompaniet AS som koncern indtægter på 140 millioner kroner.